Fra weekenden 28. – 30. juni 2019
Torsdag blev de nye socialdemokratiske ministre taget i ed og indsat i de respektive ministerier.
Forud er gået 20 dages intense forhandlinger mellem Socialdemokratiet, SF, Radikale og Enhedslisten.
Forhandlingerne afsluttedes med en “fælles forståelse” , der førte til, at de 4 partier kunne anbefale dannelsen af en socialdemokratisk mindretalsregering.
Se link aftalen her.
Den fælles forståelse omhandler kun et lille udsnit af de politikområder vi vil blive stillet overfor i de kommende år, men den omfatter mange af de områder, der blev centrale i valgkampen. De vigtigste områder er Klima og Miljø; Børn og Velfærd; Økonomi; Udlændinge og integration; Tillid og sammenhængskraft.
For Enhedslisten var de vigtigste krav:
- En ambitiøs klimaplan, som ikke vender den tunge ende nedaD
- En udvikling af velfærden og tryghed for lønmodtagerne
- En økonomisk politik, der mindsker uligheden
- En human flygtninge- og integrationspolitik, hvor vi tager hånd om de mest udsatte
- En sikkerhed for at bankskandaler stoppes og manglende skattebetalinger indkræves.
På alle punkterne er der kommet formuleringer ind i den fælles forståelse. Men nu starter arbejdet med at udmønte det i praksis. Jeg kan kun opfordre til, at de bevægelser og grupper, der har markeret og demonstreret for forbedringerne, fortsætter kampen til resultaterne er hjemme.
Vi havde selvfølgelig mange andre forslag med i posen, men forståelsens formuleringer var altså, hvad de fire partier kunne nå frem til i fællesskab. I de tilfælde er det faktisk en fordel at vi står frit til at komme med forslagene og at vi ikke har bundet os til kompromisser.
På arbejdsmarkedsområdet havde vi håbet på større resultater, men vi har fået med, at der er givet garantier mod arbejdsudbudsreformer, der vil øge de økonomiske skel og forringe vilkårene for store grupper. Ligeledes er der givet garanti mod yderligere topskattelettelser eller forringelser i det sociale sikkerhedsnet.
Desuden er det skrevet ind, at de, der ønsker at gå fra deltid til fuld tid i det offentlige, skal have muligheder for det. Og endelig skal der afsættes flere permanente midler til Arbejdstilsynet og til skærpet indsats mod social dumping.
Det mest bemærkelsesværdige er, at der ikke står et ord om en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Her gælder, at der er brug for en omfattende aktivitet fra fagbevægelsens side hvis der skal skabes resultater.
I slutningen af valgkampen indrykkede 61 fagforeningsformænd en annonce, hvor de opfordrede Socialdemokratiet til at opsige det såkaldte velfærdsforlig, der indebærer en fortsat stigning i pensionsalderen. Det lykkedes ikke. Næste opgave bliver så at presse på for at forhindre at en pensionsalder på 69år bliver stemt igennem i 2020.